Mød vores 2 sekretærer

To stærke profiler – ét kontor

Når Ea og Karin møder ind på kontoret, bringer de tilsammen mere end 45 års erfaring med sig. De er forskellige i baggrund og alder, men fælles for dem er en dyb forståelse for beboerdemokrati, struktur og samarbejde.

Livserfaring, viljestyrke og arbejdsglæde

Ea har været en del af organisationen i 30 år og har haft mange roller – fra elev til omstillingsdame og derfra til sekretær og forsikringsansvarlig. I dag spænder hendes opgaver bredt, og hun trives med ansvar og variationen i velkendte opgaver. Hendes vej hertil har dog været alt andet end lige. Som 12-årig flyttede hun med sin familie til Venezuela, hvor hun boede i seks år – en tid, hun beskriver som dybt prægende:

"Jeg bilder mig ind, at de 6 år i Venezuela i mine meget formative år fra 12-18 virkelig har præget mig som menneske. Mine holdninger til andre, min indstilling til verden og forskellige måder at gøre tingene på."

Hun kom til Aarhus, helt alene, som knap 18-årig uden at kende nogen – en stor omvæltning, som hun i dag ser tilbage på med både stolthed og eftertænksomhed. Den livserfaring har givet hende en særlig ro og rummelighed, som også præger hendes tilgang til arbejdet:

"Jeg trives bedst, hvis jeg har ansvaret for det, jeg laver. Også selvom det betyder, jeg også selv må tage skraldet, når det går galt."

Karin begyndte sin rejse i organisationen under noget nær kaotiske forhold. Hun kom fra en stilling i anklagemyndigheden og havde tidligere arbejdet i både ejendomsmæglerbranchen og telebranchen. Oprindeligt er hun fra Næstved, men i 1990 gik turen videre til Aarhus og ALBOA - her trådte hun ind i en verden uden onboarding, uden egen computer og med en syg kollega, hun skulle overtage opgaver fra.

"Havde jeg ikke været en voksen kvinde, så var jeg sikkert løbet skrigende bort."

Men hun blev – og hun kæmpede sig ind i rollen. Hun måtte selv finde vej gennem møder, repræsentantskaber og forskellige foreningers særregler. Det var en hård start, men også en lærerig én.

Et makkerskab med mening

De to deler kontor og har fundet en rytme, hvor både det faglige og det menneskelige spiller. De er nøglepersoner i planlægningen og koordineringen af afdelingsmøder og bestyrelsesarbejde og arbejder derudover med udlejning af selskabslokaler og planlægning af møder. Karin er arbejdsmiljørepræsentant – og det tager hun ikke let på. Hun er ikke bleg for at påpege sine kollegers mærkværdige arbejdsstillinger, hvad enten de sidder som en krøllet reje over tastaturet eller balancerer på kontorstolen i noget, der ligner en yogastilling. Med et skarpt blik og et løftet øjenbryn minder hun dem kærligt – men bestemt – om, at ergonomi ikke er en livsstil, man vælger fra.

Deres samarbejde er præget af respekt, tillid og en god portion humor:
"Vi har et rigtig godt seriøst samarbejde – og vi har det samtidig skægt. Karin er næsten lige så sjov som mig." fortæller Ea med et smil på læben.

De supplerer hinanden godt – både i opgaver og i tilgang- og i en hverdag, hvor ingen dage er ens, og hvor telefonen kan gløde den ene dag og være stille den næste. Hvor Ea finder ro i det velkendte og stabile, er Karin nysgerrig på nye teknologier og måder at arbejde på.

Stabil drift og digital nysgerrighed – to sider af samme sag

Begge har oplevet organisationens udvikling – fra træsko og skrivemaskiner til digitale dagsordener og AI-værktøjer. “

"Digitalt er der sket en revolution! Jeg har siddet med håndskrevne lister, gennemslagspapir og en lineal for at udbyde en ledig bolig” fortæller Ea.

"Jeg synes, det er fedt, at der sker en udvikling – og jeg er ikke bange for at tage det i brug." fortæller Karin.

Hun har eksperimenteret med AI-værktøjer som CoPilot og ser potentiale i at effektivisere arbejdet yderligere.
Ea har fundet ro i det driftssikre og stabile, men altid med et skarpt blik for kvalitet og kollegaskab. Hun beskriver sig selv som en, der har horisontale ambitioner – med fokus på at gøre sit arbejde ordentligt og være en god kollega, snarere end at stræbe opad i hierarkiet.

Fra støvet ledelse til stærkt fællesskab

Begge sætter pris på den fleksibilitet, som den moderne arbejdsplads tilbyder i dag – noget, der ikke altid har været en selvfølge.

"Jeg kunne ønske, at det var i dag, jeg havde små børn," siger Karin. "Dengang følte man, at man skulle vælge mellem arbejde og familie. Det skal man heldigvis ikke længere."

Hun beskriver en tydelig transformation fra en "støvet" og gammeldags ledelsesstil til en moderne, fleksibel og professionel organisation. Især under den nuværende ledelse oplever hun større gennemsigtighed, bedre onboarding og en stærkere kultur omkring arbejdsmiljø og work-life balance. Hun fremhæver fleksibiliteten og muligheden for hjemmearbejde som væsentlige forbedringer – noget, der ikke fandtes tidligere

Ea beskriver en arbejdsplads med nærvær og fællesskab – og en organisation, hvor beboerdemokratiet stod stærkt. Det gør det stadig, mener hun, og det er noget, hun er stolt af at være med til at værne om. "Vi er efterhånden blevet et stort hus med mange forskellige mennesker – både blandt medarbejdere og beboere. Det skaber en hverdag, hvor forskellighed er normen, og hvor det kræver noget særligt at få det hele til at fungere", fortæller Ea.

At arbejde her betyder, at man skal være omstillingsparat. Vores beboere kommer med vidt forskellige baggrunde og behov, og det kræver både faglighed og menneskelig indsigt at møde dem dér, hvor de er. Indimellem bliver vi konfronteret med en barsk virkelighed og stærke skæbner – og det gør noget ved én. Det sætter spor.

“Men netop derfor opstår der også en særlig forståelse mellem os, der arbejder her. En fælles bevidsthed om, hvad det kræver – og hvad det giver. Det skaber et stærkt fællesskab og en følelse af, at vi står sammen om noget vigtigt.” fortæller Ea.

Stolthed og fremtid

Når man spørger Karin, hvad hun er mest stolt af, nævner hun ikke én specifik præstation – men snarere det at have været med hele vejen, som ikke kun giver værdi for hende, men også for virksomheden.
Medarbejdersammensætningen har ændret sig over tid. Hvor gennemsnitsalderen tidligere var høj, er der i dag kommet flere yngre kolleger til – og det ser hun som en styrke.

"Jeg synes, det er fint, at der også kommer nogle yngre kollegaer. De kan bidrage med noget andet – og lære noget af os. Og vi kan lære noget af dem. Det går begge veje."

Hun oplever, at det skaber en dynamik og en ny energi i hverdagen, og hun sætter pris på, at der er plads til forskellighed og udvikling – både fagligt og menneskeligt.

"Det er ikke fordi, det var dårligt før, men det er blevet mere professionelt og moderne. Og det er vigtigt, at vi hele tiden udvikler os – også sammen."

Karin kunne vælge at gå på pension – men har valgt at blive, fordi hun stadig har lyst til at lære og bidrage:

"Jeg er slet ikke parat til at stoppe. Jeg har stadig lyst til at lære nyt og udvikle mig."

Ea er yngre, men deler samme energi og engagement. Hun har stadig hjertet med i arbejdet – og det mærkes:

"Man bliver blidere ved sig selv og lærer at tilgive egne fejl og mangler. Det er rart. Og gør det i øvrigt meget sjovere at gå på arbejde. Nu går jeg efter hopla-nålen."

Sammen viser Ea og Karin, hvordan forskellighed skaber styrke – og hvordan man kan blive ved med at udvikle sig, når man har hjertet med i det, man laver.