---
title: "Vil du være med til at præge udviklingen i ALBOA?"
description: "Så har du mulighed for at stille op til organisationsbestyrelsen, hvis du er beboer i ALBOA"
date: "2026-05-18"
created: "2026-05-18"
---

[Hjem](https://alboa.dk/)

                    [Nyhedsbreve](https://alboa.dk/nyhedsbreve)

                [Vil du være med til at præge udviklingen i ALBOA?](https://alboa.dk/nyhedsbreve/vil-du-vaere-med-til-at-praege-udviklingen-i-alboa)

# Vil du være med til at præge udviklingen i ALBOA?

## Har du lyst til at stille op til ALBOAs organisationsbestyrelse?

Vil du være med til at præge udviklingen i ALBOA og tage del i de overordnede beslutninger? Så har du mulighed for at stille op til organisationsbestyrelsen.

Valget foregår på repræsentantskabsmødet den 11. juni.
Her kan du læse, hvordan du stiller op – og hvad det indebærer at være med i bestyrelsen.

### Hvem kan stille op

Du kan stille op til organisationsbestyrelsen, hvis du

- Er lejer i  ALBOA eller

- er myndigt medlem af en husstand i ALBOA

Du behøver ikke være medlem af repræsentantskabet for at stille op, og du behøver heller ikke have erfaring med bestyrelsesarbejde. Det vigtigste er, at du har lyst til at engagere dig og tage ansvar.

Hvis du ikke er medlem af repræsentantskabet og gerne vil stille op, bliver du inviteret med til repræsentantskabsmødet.

### Hvem deltager på repræsentantskabsmødet

Normalt deltager

- repræsentantskabets medlemmer

- organisationsbestyrelsen

- og inviterede gæster

Hvis du stiller op som kandidat, sørger organisationsbestyrelsen for at invitere dig til mødet den 11. juni, så du kan deltage og præsentere dig selv.

### Sådan stiller du op

Hvis du ønsker at stille op, skal du indsende en kort præsentation af dig selv.

Præsentationen skal indeholde

- dit navn

- hvor i ALBOA du bor

- lidt om dig selv

- hvorfor du gerne vil stille op til organisationsbestyrelsen

Præsentationen deles med repræsentantskabets medlemmer inden mødet.

### Hvad sker der på mødet den 11. juni

På repræsentantskabsmødet

- bliver alle kandidater præsenteret

- får du mulighed for kort at sige noget om dig selv

- stemmer repræsentantskabet om, hvem der vælges til bestyrelsen

Det er repræsentantskabets medlemmer, der stemmer.

### Hvad laver man i organisationsbestyrelsen?

Som medlem af ALBOAs organisationsbestyrelse er du med til at tage de overordnede beslutninger og følge op på, at ALBOA bliver drevet ansvarligt og i den rigtige retning.

Bestyrelsen arbejder blandt andet med

- ALBOAs mål og langsigtede retning

- økonomi, budgetter og regnskaber

- større beslutninger og udviklingsprojekter

- opfølgning på, at den daglige drift fungerer, som den skal

Det er direktøren og administrationen, der står for den daglige drift. Bestyrelsens rolle er at sætte rammerne, stille spørgsmål og følge op.

### Møder og samarbejde

Organisationsbestyrelsen holder flere møder i løbet af året efter et fast årshjul. Derudover deltager bestyrelsen blandt andet i

- repræsentantskabsmødet

- temamøder og seminarer

- udvalg eller særlige opgaver, hvis man har lyst

Bestyrelsen arbejder som et fællesskab, hvor beslutninger træffes sammen, og ansvaret deles. Man behøver ikke vide alt fra start – der er plads til at lære, stille spørgsmål og få støtte undervejs.

### Hvis du bliver valgt

Bliver du valgt til organisationsbestyrelsen, får du en introduktion til bestyrelsesarbejdet og støtte fra både de andre bestyrelsesmedlemmer og administrationen.

Bestyrelsesarbejde giver mulighed for

- indflydelse

- ny viden

- fællesskab med andre engagerede beboere

### Har du spørgsmål?

Hvis du overvejer at stille op og har spørgsmål undervejs, er du altid velkommen til at kontakte administrationen på post@alboa.dk
