Skip til hoved indholdet mitALBOA mitALBOA

Temamøde: Bæredygtighed og fællesskaber

Mandag den 24. november mødtes beboere og afdelingsbestyrelser fra hele ALBOA til en inspirerende aften på Hotel Comwell. Her handlede det om, hvordan vi sammen kan skabe mere liv, fællesskab og natur i vores boligområder. 

Danmarks Naturfredningsforening viste, at det ikke behøver være svært eller omfattende at give naturen mere plads. En plantekasse med blomster, et farverigt hjørne i græsset, et kvashegn eller en balje med vand kan styrke biodiversiteten omkring os. Mange fik øjnene op for, at det måske er nemmere at blive Sommerfuglepartner, end man tror. 

Sager der Samler delte idéer til, hvordan fællesskabet vokser, når beboere går sammen om projekter, der giver mening i hverdagen. Det kan begynde med en enkelt idé og et par engagerede beboere. Når der er opbakning og plads til at prøve ting af, kan initiativer hurtigt give glæde og skabe nye relationer. 

Der var livlige samtaler og mange forslag til både fælles aktiviteter og mere natur i afdelingerne. Det viser en klar lyst til at udvikle boligområderne i en retning, som gør både trivsel og bæredygtighed til en naturlig del af hverdagen. 

Vi glæder os til at følge de mange idéer, der nu er sat i gang. Måske kan en afdelings projekt inspirere den næste. Sådan udvikler fællesskabet sig på tværs af ALBOA. 

Temamødet tog udgangspunkt i strategien Fælles om et bæredygtigt ALBOA, hvor både natur og fællesskab er vigtige elementer for den fremtid, vi skaber sammen. 

Ønsker du inspiration til din afdeling, log ind på mitALBOA og se materialet fra Temamødet. 

Vestergårdsvej 15
8260 Viby J

CVR nr. 29462518
EAN: 5790001134235

Telefon: Tlf.: 87 406 700
E-mail: post@alboa.dk

Åbningstider

Tirsdag10.00-12.00
Torsdag14.00-17.00

Telefontid

Mandag - Onsdag10.00-15.00
Torsdag10.00-17.00
Fredag10.00-12.00

Genveje