---
title: "Nye udlejningsaftaler og regler for fleksibel udlejning"
description: "Der er indgået nye udlejningsaftaler med Aarhus Kommune"
date: "2026-05-18"
created: "2026-05-18"
---

[Hjem](https://alboa.dk/)

                    [Nyhedsbreve](https://alboa.dk/nyhedsbreve)

                [Nye udlejningsaftaler og regler for fleksibel udlejning](https://alboa.dk/nyhedsbreve/nye-udlejningsaftaler-og-regler-for-fleksibel-udlejning)

# Nye udlejningsaftaler og regler for fleksibel udlejning

## Nye udlejningsaftaler og regler for fleksibel udlejning

Pr. 1 maj 2026 indgik Aarhus Kommune og ALBOA nye udlejningsaftaler for nogle af vores boligafdelinger. I den forbindelse er der også kommet nye regler for, hvad man skal dokumentere, når man får en bolig i et område med fleksibel udlejning.

Tidligere har der været krav om, at man ved tildeling af en bolig i et område med fleksibel udlejning, skulle dokumentere at man enten var i arbejde eller var studerende. Med de nye aftaler, kan man dog også få et fortrin hvis man er i folkepensionsalderen.

Der gives altså fortrin til ansøgere, i prioriteret rækkefølge, der opfylder følgende kriterier:

1. Personer i arbejde

1. Personer under videregående uddannelse

1. Personer i folkepensionsalderen

Får man tildelt en bolig fordi man er i arbejde, skal man være opmærksom på, at der også her er blevet ændret i kravene. Fremadrettet skal man blandt andet kunne dokumentere et indkomst niveau på minimum 192.000 kr. om året og have en ansættelse på mindst 25 timer om ugen.

Vil du læse mere om de nye krav, kan du se det i FAQ’en på Aarhusbolig.

Gå direkte til FAQ’en her: [Aarhusbolig FAQ](https://aarhusbolig.dk/faq/ "Aarhusbolig FAQ")

### Boligafdelinger med fleksibel udlejning i ALBOA:

- Afd. 11: Vestergårdsparken
- Afd. 13: Stenkildeparken
- Afd. 18: Ny Vestergårdsparken
- Afd. 24: Søndervangen
- Afd. 26: Kjærslund
- Afd. 34: Vårkjærparken
- Afd. 37: Vejlby Vest
