---
title: "Nye byggerier på vej"
description: "ALBOA er i gang med at realisere to spændende boligprojekter i Malling og Viby, der begge bidrager til gode, tidssvarende boliger med fokus på hverdagsliv og tilgængelighed."
date: "2025-09-10"
created: "2025-09-03"
---

[Hjem](https://alboa.dk/)

                    [Nyhedsbreve](https://alboa.dk/nyhedsbreve)

                [Nye byggerier på vej](https://alboa.dk/nyhedsbreve/nye-byggerier-paa-vej)

# Nye byggerier på vej

ALBOA er i gang med at realisere to spændende boligprojekter i Malling og Viby, der begge bidrager til gode, tidssvarende boliger med fokus på hverdagsliv og tilgængelighed.

## Fiskbæk Enge – Malling

I Malling opfører vi to punkthuse med i alt 20 almene boliger på 2 til 4 værelser, fordelt på to etager. Boligerne bliver mellem 55 og 99 m² og bliver en del af det nye boligområde Fiskbæk Enge – tæt på letbanen, skole, daginstitution og indkøb. Vi forventer indflytning primo 2027. Opskrivning til ventelisten sker via Aarhusbolig og åbner efter planen i efteråret 2026. Vi informerer løbende om byggeriets fremdrift.
 Læs mere om området på [fiskbaekenge.dk](https://fiskbaekenge.dk/).

### Viby Bakke – Aarhus

I Aarhus opfører vi 56 almene boliger i det nye byområde Viby Bakke på grunden, hvor Jyllands-Posten tidligere havde til huse. Her etableres et blandet boligområde med både private og almene boliger samt rekreative områder. ALBOAs boliger bliver moderne etageboliger på 43–99 m². Vi forventer indflytning ultimo 2027. Opskrivning vil ske via Aarhusbolig, og vi holder jer orienteret, når vi nærmer os.

                ![](https://alboa.dk/i/MOLIRIMEDIA/d2bc1d98-5d75-4e00-5753-08dde7008690?width=800)
