Mød organisationsbestyrelsen
Mennesker med ansvar og engagement
I organisationsbestyrelsen sættes retningen for ALBOAs fremtid. I ALBOA består bestyrelsen ikke af professionelle bestyrelsesmedlemmer, men af beboere. De har alle erfaring fra afdelingsbestyrelser, som de har bragt med ind i organisationsbestyrelsen. Men i organisationsbestyrelsen handler det om at varetage en rolle for hele ALBOA ikke for den boligafdeling man selv bor i.
Hvad laver en organisationsbestyrelse i en boligorganisation?
Organisationsbestyrelsen har det overordnede ansvar for ALBOAs drift og udvikling. Det indebærer blandt andet:
- At fastlægge strategiske mål og visioner for organisationen
- At sikre en sund økonomi og ansvarlig forvaltning
- At træffe beslutninger om større renoveringer, nybyggeri og udviklingsprojekter
- At være sparringspartner for administrationen
- At sikre, at ALBOA drives i overensstemmelse med lovgivning, værdier og almene principper
Menneskerne bag beslutningerne
Selvom dagsordener, regnskaber og strategiplaner fylder meget, er bestyrelsesarbejdet i høj grad drevet af engagement og personligt ansvar. Medlemmerne bringer deres faglighed og livserfaring i spil og deler en fælles interesse i at bidrage til en velfungerende almen boligorganisation.
For nogle handler det om byudvikling og bæredygtighed, for andre om sociale fællesskaber, trygge boligområder og gode samarbejder. Det er netop sammensætningen af forskellige perspektiver, der styrker bestyrelsens arbejde.
Vil du lære bestyrelsen bedre at kende?
Læs mere om de enkelte medlemmer, deres baggrund og motivation for at engagere sig i bestyrelsesarbejdet.