---
title: "Markvandringer: Fundamentet for ansvarlig drift og langsigtet samarbejde"
description: "Når dialog, planlægning og rettidig omhu går hånd i hånd"
date: "2026-05-20"
created: "2026-05-18"
---

[Hjem](https://alboa.dk/)

                    [Nyhedsbreve](https://alboa.dk/nyhedsbreve)

                [Markvandringer: Fundamentet for ansvarlig drift og langsigtet samarbejde](https://alboa.dk/nyhedsbreve/markvandringer-fundamentet-for-ansvarlig-drift-og-langsigtet-samarbejde)

# Markvandringer: Fundamentet for ansvarlig drift og langsigtet samarbejde

        ![](https://alboa.dk/i/MOLIRIMEDIA/6d1385c2-dd99-4131-3292-08deb4ddfbdb?width=800)

## Når vi passer på boligerne i fællesskab

Hvert år tager vi på markvandring i vores boligafdelinger. Her mødes beboerrepræsentanter og driftspersonale for at gennemgå bygninger, udearealer og tekniske installationer.

Men markvandringen er ikke bare en rundtur. Den er en vigtig del af den måde, vi arbejder på i ALBOA. Rettidig omhu, gennemsigtighed og fokus på langsigtede løsninger, både økonomisk og bygningsmæssigt.

### For beboerne: Tryghed og gennemsigtighed

For beboerne betyder markvandringen, at vi får et fælles blik på boligernes tilstand og fremtid.
Det er her vi:

- Opdager vedligeholdelsesbehov i tide
- Prioriterer opgaver åbent og demokratisk
- Påbegynder planlægning af renoveringer med respekt for huslejen

Når små skader bliver set tidligt, kan de udbedres, før de vokser sig store og dyre. Det er en central del af vores ansvar for at sikre stable boligudgifter og ordentlige rammer at bo i. Markvandringen danner også grundlag for afdelingens vedligeholdelsesplaner, som behandles på afdelingsmødet hvor beboerdemokratiet beslutter, hvad der skal ske. På den måde, bliver beslutningerne truffet i fællesskab, men med fokus på at sikre boligerne og bygningerne bedst muligt.

### For samarbejdspartnere: Struktur og forudsigelighed

For samarbejdspartnere, leverandører og rådgivere er markvandringerne et vigtigt omdrejningspunkt i vores professionelle planlægning.

De giver:

- Et solidt og dokumenteret beslutningsgrundlag
- Overblik over kommende investeringer
- Forudsigelighed i kommende udbud og projekter
- Mulighed for tidlig dialog om tekniske løsninger

Ved at identificere behov i god tid kan vi planlægge opgaverne ordentligt. Både fagligt og økonomisk. Det skaber kvalitet i løsningerne og et stærkt grundlag for samarbejde.

### Ansvarlig og bæredygtig forvaltning af fælles værdier

Almene boliger er en del af den danske velfærdsmodel. Derfor handler ansvarlig drift ikke kun om mursten, men om at forvalte fælles midler klogt og langsigtet.

I en tid med stigende renter, højere byggepriser og øget fokus på bæredygtighed, er markvandringerne og den planlægning der følger i kølvandet, vigtigere end nogensinde.

De giver os nemlig mulighed for at:

- Tænke energiforbedringer ind i den løbende vedligeholdelse af vores boligafdelinger
- Integrere klima- og miljøhensyn i renoveringer
- sikre, at investeringer træffes på et oplyst grundlag

Det handler om at skabe robuste boligområder, både økonomisk og miljømæssigt.

### Fælles ansvar

Uanset om man er beboer, leverandør, samarbejdspartner eller noget helt fjerde, så er man en del af et fællesskab.

Markvandringen er et konkret udtryk for den tilgang, vi tror på i ALBOA:

- Dialog frem for tilfældige beslutninger
- Planlægning frem for brandslukning
- Samarbejde frem for siloer

Det er sådan, vi passer på vores boliger, og på de mennesker, der bor i dem.
