Skip til hoved indholdet mitALBOA mitALBOA

Kender du til udlejningsstrategien?

Udlejningsstrategien: et aktivt redskab til gode og trygge boligområder 

I ALBOA arbejder vi hver dag for at skabe boligområder, hvor mennesker trives, føler sig hjemme og har adgang til stærke fællesskaber. Et vigtigt element i det arbejde er den udlejningsstrategi, vi deler med Aarhus Kommune. Strategien viser, hvordan vi sammen kan bruge udlejning af almene boliger som et aktivt værktøj til at styrke tryghed, fællesskaber og en god blanding af beboere i hele byen. 

For os handler det ikke kun om at udleje boliger. Det handler om at tage ansvar for at udvikle områder, hvor mennesker i alle livssituationer kan bo. Unge, familier, seniorer og alle dem midt imellem. En mangfoldig beboersammensætning er en vigtig forudsætning for både trivsel og bæredygtig byudvikling. 

En strategi, der giver fælles retning 

Aarhus Kommune og de almene boligorganisationer har lavet en fælles rammeaftale for perioden 2026-2030. Den sætter rammen for, hvordan vi arbejder med udlejning, og hvordan vi kan bruge det aktivt til at skabe balance i byens boligområder. 

For ALBOA betyder aftalen, at vi har: 

  • klare rammer, vi arbejder ud fra 

  • et fælles mål med kommunen 

  • et stærkt grundlag for at tænke bolig, trivsel og lokal udvikling sammen 

Det giver os mulighed for at tage ansvar, både som boligorganisation og som lokal aktør med tæt kontakt til beboerne. 

Hvad er nyt i aftalen? 

Folkepensionister får fortrin 

Fremover kan folkepensionister få fortrinsret til en bolig gennem ordningen for fleksibel udlejning. 
Fleksibel udlejning betyder, at bestemte grupper kan få fortrin i udvalgte boligområder for at sikre en god blanding af beboere. 

Pensionister får nu fortrin i tredje prioritet lige efter: 

  1. personer i arbejde og 

  1. personer under videregående uddannelse. 

Højere indkomstkrav for fortrin som beskæftiget 

For at få fortrin som person i arbejde skal man fremover have en årsindtægt på mindst 192.000 kr. 
Tidligere var kravet 150.000 kr. 

Undersøgelse af straffeattest ved utryghedsskabende kriminalitet 

Kommunen undersøger i øjeblikket, hvordan kravet om ren straffeattest i sager om utryghedsskabende kriminalitet skal bruges. 
Utryghedsskabende kriminalitet betyder fx vold eller hærværk, der påvirker trygheden i et boligområde. 

Lokale løsninger, der gør en forskel 

Strategien er ét af flere redskaber, vi arbejder med. For at styrke fællesskaber og trivsel samarbejder vi tæt med Aarhus Kommune om en bred vifte af indsatser: 

  • byudvikling og renoveringer 

  • tryghedsarbejde 

  • sociale tiltag for børn, unge og familier 

  • beskæftigelsesrettede aktiviteter 

  • samarbejder med foreninger og lokale aktører 

Når vi kombinerer kommunens viden om velfærd med vores kendskab til beboerne og hverdagen i boligområderne, kan vi skabe løsninger, der både er realistiske og langtidsholdbare. Det er en vigtig del af vores ansvar som almen boligorganisation. 

En platform for stærke fællesskaber 

Vores boligområder er meget mere end boliger. De er rammer for hverdagsliv, naboskab og fællesskab. Strategien giver mulighed for at styrke samarbejdet med frivillige fællesskaber, foreninger, skoler og erhvervsliv, og skabe endnu flere muligheder for beboerne. 

Når flere aktører trækker i samme retning, står området stærkere.  

En investering i mennesker og byens udvikling 

Bolig- og velfærdsområdet er under pres, og kravene til os som boligorganisation vokser. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at vi samarbejder tæt med Aarhus Kommune om løsninger, der gavner både beboerne og byen. 

Udlejningsstrategien er en vigtig del af vores fælles ansvar. Den hjælper os med at skabe trygge, mangfoldige og bæredygtige boligområder, nu og i fremtiden. 

Hos ALBOA ser vi strategien som en investering i mennesker, fællesskaber og en by, hvor der er plads til alle. 

Vestergårdsvej 15
8260 Viby J

CVR nr. 29462518
EAN: 5790001134235

Telefon: Tlf.: 87 406 700
E-mail: post@alboa.dk

Åbningstider

Tirsdag10.00-12.00
Torsdag14.00-17.00

Telefontid

Mandag - Onsdag10.00-15.00
Torsdag10.00-17.00
Fredag10.00-12.00

Genveje