Fælles om en bæredygtig fremtid
Fælles om et bæredygtigt ALBOA
Hos ALBOA arbejder vi målrettet med bæredygtighed – ikke kun i forhold til miljø og klima, men også trivsel, fællesskab og økonomisk ansvarlighed. Vi har igangsat en omfattende proces for at udvikle en strategi, der skal sikre en mere bæredygtig fremtid for vores beboere og personale.
Involvering af beboere og personale
I 2024 afholdte vi en personaledag med fokus på bæredygtighed, hvor vi diskuterede genbrug, grønne fællesskaber og biodiversitet. En spørgeskemaundersøgelse blandt beboerne viste, at bæredygtighed er en prioritet – især i forhold til tryghed, trivsel og energibesparelser.
Fra idé til handling
På efterårets temamøde i 2024 bidrog beboerdemokrater og medarbejdere med forslag, der nu danner fundamentet for strategien. ALBOA deltager desuden i Almen Kompas, hvor vi bidrager til udvikling af en fælles bæredygtighedsstandard for den almene sektor.
Hvad sker der nu?
Til marts skal bestyrelsen gennemgå input fra beboere og medarbejdere for at fastlægge de første rammer for strategien. Målet er at skabe en konkret plan, der skaber reel værdi for både nuværende og kommende generationer i ALBOA.