ALBOAplus arrangement: Kom til foredrag med Mazen
Gadedreng. Poet. Samfundsiagttager. SoMe-stjerne.
Mazen har mange titler – men først og fremmest har han en stemme, der skiller sig ud i den danske debat. Med skarpe pointer og ærlig humor sætter han ord på de fordomme og forskelle, vi alle sammen støder på i hverdagen.
I foredraget ”Sådan Overtager Vi Danmark” tager Mazen fat i de emner, vi normalt kun hvisker om over middagsbordet. Han prikker til Fru Jensens hyggeracisme, men han skåner heller ikke ny-danskernes egne fordomme og forudindtagede meninger om den rød-hvide andedam.
Med et glimt i øjet udfordrer han status quo, analyserer janteloven set med nye øjne og stiller spørgsmål til både vores uddannelsessystem og til, hvordan vi taler sammen på tværs af kulturer.
Det bliver en aften, hvor ALBOAs beboere både kan grine, blive klogere – og måske opdage, at de selv bærer på nogle af de fordomme, Mazen så skarpt sætter ord på.
Arrangementet er gratis for beboere i ALBOA, og tilmelding foregår som sædvanlig via mitALBOA.
Gå direkte til mitALBOA her
Så du kan komme med til arrangementet når tilmeldingen åbner.