---
title: "Sommerfuglepartner: Når bæredygtighed bliver til handling i boligområderne"
description: "I ALBOA arbejder vi målrettet med bæredygtighed, både når det gælder klima og mennesker. Det er kernen i vores ESG-strategi, hvor ansvarlig drift og sociale fællesskaber går hånd i hånd med hensynet til naturen."
date: "2026-05-18"
created: "2026-05-18"
---

[Hjem](https://alboa.dk/)

                    [Mission og mennesker](https://alboa.dk/mission-og-mennesker)

                [Sommerfuglepartner: Når bæredygtighed bliver til handling i boligområderne](https://alboa.dk/mission-og-mennesker/sommerfuglepartner-naar-baeredygtighed-bliver-til-handling-i-boligomraaderne)

# Sommerfuglepartner: Når bæredygtighed bliver til handling i boligområderne

Et grønt initiativ, hvor afdelinger og beboere kan være med til at skabe mere liv, flere blomster og bedre vilkår for sommerfugle og andre insekter i boligområderne.

På denne side fortæller vi nærmere om, hvad det vil sige at være Sommerfuglepartner, og hvordan man med små og overskuelige tiltag, kan gøre en forskel, uanset om afdelingen har store grønne områder, en baggård eller blot plads til plantekasser. Det handler ikke om store omlægninger, men om at give naturen lidt mere plads dér, hvor vi bor.

Sommerfuglepartner er en del af ALBOAs strategi for bæredygtighed, trivsel og stærke fællesskaber. Når vi arbejder med naturen i boligområderne, skaber vi ikke kun bedre vilkår for miljøet, vi skaber også smukkere omgivelser og nye muligheder for fællesskab blandt beboerne.

Søg inspiration og læs mere i vores brochure her: [ALBOA sommerfuglepartner ebog](https://publuu.com/flip-book/901562/2421739 "ALBOA sommerfuglepartner ebog")

## Fælles om et bæredygtigt ALBOA

Som led i vores indsat om et bæredygtigt ALBOA, har vi i første omgang sat fokus på at blive Sommerfuglepartner. Et initiativ, der giver afdelinger og beboere mulighed for at skabe mere biodiversitet i boligområderne gennem enkle, lokale tiltag.
Her handler det om, at give plads til blomster og insekter, samtidig med at de grønne områder bliver mere levende og rare at opholde sig i, så de indbyder til flere sociale fællesskaber.

Sommerfuglepartner er et godt eksempel på, hvordan bæredygtighed i ALBOA omsættes til handling i hverdagen. Små tiltag kan gøre en reel forskel for miljøet, og kan samtidig bidrage til trivsel, engagement og kvalitet i boligområderne. Initiativet kan tilpasses både store og små boligafdelinger og kræver hverken store budgetter eller omfattende ændringer. Det skal være nemt at gå til og det skal være noget man kan deltage i, uanset om man er den der kommer med ideerne eller om man er den der svinger skovlen.

                            [Læs hele ESG-strategien](https://alboa.dk/MOLIRIPAGE/215fe884-d7bc-42d2-8dca-369b1dce6739)
