Renoveringsopgaver

Renoveringsopgaver

Boligselskabet forsikrer ifm. renoveringer og ombygninger alene ejendommen/entreprisen, mens det fortsat påhviler lejerne at forsikre sit indbo.Vicevært

Desuden kan dit forsikringsselskab stille krav om, at du giver besked, såfremt ejendommen er under renovering og ombygning, da dette forøger risikoen for skader - du opfordres derfor til altid at kontakte dit forsikringsselskab i god tid inden renoveringen/ombygningen.

 

Genhusning

Såfremt din bolig rammes af en skade, typisk en brand, kan du risikere at skulle genhuses i en anden lejlighed. Udover erstatning for ødelagt indbo (møbler, tøj, elektronik og andre personlige ejendele), vil du også få dækket udgifter til genhusning, rengøring, udgifter til opmagasinering o.l. af en indboforsikring.

 

Alle disse udgifter kan rende op i mange tusinde kroner - en udgift du selv skal afholde, hvis du ikke har tegnet en indboforsikring.

 

Genhusning ifm. renoveringsopgaver - husk at ændre din adresse

 lfm. renoveringsopgaver, ombygninger o.l., er det desuden meget vigtigt, at du som lejer giver dit eget forsikringsselskab besked, såfremt du bliver genhuset på en anden adresse.

En indboforsikring dækker som udgangspunkt kun på den adresse, hvor du har din normale bopælsadresse i henhold til folkeregistreret - det er derfor af meget stor vigtighed, at du/I ved eksempelvis genhusning i forbindelse med større renoveringer, kontakter dit forsikringsselskab og meddeler den nye midlertidige adresse, herunder  eventuelt, hvorvidt der i denne periode kan være flere indboadresser (opbevaring i kælderrum eller hos familie m.v.).

Kontakt derfor altid dit forsikringsselskab og giv besked i disse tilfælde.