Fortællinger

Bo med fælleshus og vicevært

Fællesskab, tryghed og trivsel er vigtige værdier for ALBOA. Og det er ikke bare noget, vi siger. Derfor er et kendetegn ved vores boligområder, at der ofte også er et fælleshus.

 

Som beboer i ALBOA får du adgang til at leje 30 fælleshuse og selskabslokaler i forskellige størrelser. Du kan naturligvis godt nøjes med at leje bare et af dem.

 

Når du flytter ind i ALBOA, så får du altså meget mere end en bolig. Du får også fællesskab og en vicevært, du kender.

 

Vi prioriterer nemlig, at vores ejendomsfunktionærer er synlige ude i boligområderne. Vi mener, det har en værdi, at ejendomsfunktionæren er et kendt ansigt ude i boligområdet. 

 

Størstedelen af vores ejendomsfunktionærer er uddannede ejendomsserviceteknikere, hvilket vil sige, at de har en håndværksmæssig uddannelse på linje med smed eller tømrer. Med andre ord: De har hænderne ordentligt skruet på.