Fortællinger

Bliv klog med ALBOA

ALBOA tilbyder: Væk hjernecellerne fra coronadøsen og flex den sociale muskel med et gratis FOF-kursus.

 

Man kan blive klog af at bo i boligforening. Det er virkeligheden, efter ALBOA har søgt og fået en bevilling fra kulturministeriet på 313.000 kroner. Bevillingen betyder, at du som beboer i ALBOA inden længe vil kunne deltage gratis i foredrag og kursusrækker med vidt forskellige emner.

 

Boligsocial leder i ALBOA, Anne-Lene Wähling, fortæller om initiativet:

 

 ”Vi er meget glade for denne bevilling, som gør, at vi kan understøtte en af ALBOAs centrale værdier: Fællesskab. Vi arbejder for at vedligeholde og udvikle fællesskabet mellem beboerne, og vi kan se, at fællesskabet har det svært i en tid med Corona, så vi går gerne nye veje.”

 

                     

Den første aktivitet er en virtuel fællessang, som finder sted allerede mandag den 15. marts. På lidt længere sigt er det beboerne, som kommer til at afgøre, hvilke kurser, der kommer i gang, fortæller Anne-Lene Wähling.

                     

”Vi vil nu begynde at undersøge, hvilke kurser og aktiviteter beboerne er interesseret i. På grund af Corona er kurserne i første omgang virtuelle, men i fremtiden håber vi også at kunne tilbyde vores beboere FOF-kurser i den fysiske verden. FOF har i sagens natur stor erfaring med at lave kurser, som er både interessante og relevante. Vi glæder os til samarbejdet.”

 

 

Som beboer i ALBOA kan du altså inden for den nærmeste fremtid forvente at modtage tilbud om at deltage i foredrag, aktiviteter og kursusrækker.

 

Fotos: Jørgen Diswal, FOF

 

 

Om bevillingenBevillingen stammer fra vær-med-puljen, som er på 15 millioner kroner. Pengene kommer fra kulturministeriet, men det er Boligselskabernes Landsforening, som administrerer puljen. ALBOA har søgt puljen i samarbejde med boligforeningen Aarhus Omegn og FOF.Er du interesseret i at høre mere så kontakt Anne-Lene Wähling, alw@alboa.dk, 2761 6655.