ALBOA+

ALBOA+

Deltag gratis som beboer

Unikke oplevelser i fællesskab - vi kalder det for ALBOA+.

 

Trivsel og fælleskab er er centrale værdier for ALBOA. Og det er ikke bare noget, vi siger. Derfor har vi hvert år 15-18 arrangementer, som du som beboer i ALBOA kan deltage i.

 

Arrangementerne kan være en rundvisning på ARoS, en byvandring, et besøg hos en lokal erhvervsvirksomhed, en tur i biffen eller en koncert med en dansk musiker  - mulighederne er mange.

 

Arrangementerne er i de fleste tilfælde gratis og kun for beboere i ALBOA.

 

Al tilmelding foregår via digtialt. Har du ikke mulighed for at benytte internettet, kan du henvende sig til afdelingens varmemester i kontortiden. Så vil han/hun hjælpe med at booke plads. Du kan også få hjælp til at tilmelde dig i administrationen på Vestergårdsvej.

 

Der er et begrænset antal billetter til hvert arrangement. Vi har selvfølgelig en klar forventning om, at du deltager, når du har tilmeldt dig. Du optager jo pladsen for en anden, som ellers gerne ville have været med.

 

Derfor er det også meget vigtigt, at du framelder dig så hurtigt som muligt, hvis du bliver forhindret i at deltage - så en anden beboer har mulighed for at få din plads.

 

Når du tilmelder dig sender vi dig en kvitteringsmail - heri finder du en ”frameldskode”, og et link til hjemmesiden - det skal du bruge vil framelde dig.

 

Generelle betingelser for deltagelse

Vore arrangementer er kun for beboere i ALBOA, og du kan almindeligvis maksimalt tilmelde to personer per husstand og minimum én af personerne skal være voksen (18+).

 

Framelding - jeg kan ikke komme alligevel!

Bliver du forhindret i at møde til et arrangement, du har tilmeldt dig, så husk at melde fra. Gerne i så god tid som muligt. På den måde kan en anden kan få glæde af din plads.

 

Når du tilmelder dig, sender vi dig en kvitteringsmail - heri finder du en ”frameldskode” og et link til hjemmesiden, hvor du kan framelde dig.

 

Hvad bør du vide om arrangementer i ALBOA?

Vores arrangementer er meget populære. Ofte bliver de hurtigt udsolgt. Tilmeldingen til arrangementerne er kun åben i en begrænset periode, eller så længe der er ledige pladser. Så hold øje med tilmeldingsfristen, hvis du finder et arrangement, du gerne vil deltage i.

 

Tilmeldingen foregår efter først til mølle-princippet. Det vil sige, at du kun kan få plads på de forskellige arrangementer, hvis der er ledige pladser. De som tilmelder sig først, har i sagens natur størst chance for at komme med.

 

Er arrangementet helt booket, lukker tilmeldingen automatisk, men hvis nogen melder fra - inden fristens udløb, åbner tilmeldingsmuligheden igen - så hold øje med det.

ALBOA+ på Godsbanen

Nedenfor kan du se en kort video fra vores tur til Godsbanen.