ALBOAs repræsentantskab talte tirsdag den 29. november om bystrategisk udvikling. Temaet var sat på programmet af ALBOAs bestyrelse, som ser på nybyggeri og renoveringer på en ny måde. Troels Munthe, medlem af ALBOAs bestyrelse, holdt oplæg for 108 fremmødte om konsekvenserne af den nye strategi for udvikling af byen. Oplægget affødte debat og spørgsmål, og på den baggrund bringer vi her et interview med Troels Munthe.
Hvad betyder bystrategisk udvikling?
For mig at se er det en samlet betegnelse for en række forventninger og krav til vores nybyggerier og vores renoveringer. Og det er noget, vi i ALBOAs bestyrelse møder oftere og oftere. Det er forventninger og krav, som kommer fra forskellige sider – kommune, Landsbyggefond, Folketing og lignende. Jeg kan se, at det har betydet, at vi i ALBOAs bestyrelse i de seneste år er begyndt at drøfte renoveringer på en ny måde – en renovering er ikke længere bare en byggeteknisk udbedring af de fejl og skader, der måtte være i afdelingen. I dag skal vi se på meget bredere sammenhænge, når vi renoverer: boligsociale forhold, beboersammensætning, afdelingens sammenhæng med omkringliggende boligområder, fremsikring af byggeriet og mange lignende begreber.
Hvad betyder beboersammensætningen for ALBOA?
Diskussionen om beboersammensætning har spillet en stor rolle både i det politiske spil i Folketinget, men desværre også i den offentlige debat. Vi der bor alment synes jo som regel, at den måde hvorpå de almene boliger bliver italesat er urimelig. Det er jo vildt overdrevet i forhold til de faktiske forhold, vi bredt oplever i vores afdelinger.
Men samtidig må vi sige, at der også er et reelt problem gemt ind i denne problematik. Vi kan se, at boligmarkedet bliver mere og mere socialt opdelt. Vi har altid haft boligområder for overklassen – Fedet i Risskov, Skåde bakker og lignende. Nu er middelklasen, herunder jo rigtig mange arbejdere, som traditionelt har boet i almene bolig, rykket i private boliger – ejerbolig.
Jeg og vi i ALBOAs bestyrelse ser en tendens til, at almene boliger med en bred beboersammensætning bliver til socialt boligbyggeri, hvor der er en overvægt af ældre, folkepensionister, unge i en overgang og folk uden for arbejdsmarkedet.
Vi har også en anden problemstilling – finansiering. Vi har afdelinger i ALBOA, som det nok ikke er optimalt at blive ved med at reparere på, hvilket vil sige, at vi må imødese nedrivninger og nybyggeri. Hvordan finansierer man det?
Oplever I et pres udefra?
Ja, bestemt: vi har set det fra Folketinget med krav om ’omdannelsesplaner’ i de meget udsatte boligområder – Gellerupparken og Bispehaven i Århus. Vi ser det fra Århus Kommune – som vil have ’blandet by’ og bystrategiske overvejelser ind, når der skal laves store renoveringer. Vi ser det fra Landsbyggefonden, som også i stigende omfang kræver bystrategisk tænkning både i forhold til bygningsmæssige renoveringer og i forhold til boligsociale indsatser.
Hvilken betydning har den her udvikling for de lokale afdelingsbestyrelser?
For beboerdemokratiet på afdelingsniveau er det her en udfordring. Men ALBOA er ikke en sammenslutning af selvstændige andelsboligforeninger, vi er afdelinger i et større fællesskab ved navn ALBOA, og vi har et fælles ansvar i forhold til at sikre, at der også fremover er gode, attraktive og billige almene boliger.
Det ansvarlige fællesskab er ALBOAs repræsentantskab og den bestyrelse, som repræsentantskabet vælger – som medlem af ALBOAs repræsentantskab skal man ikke kun tænke på sin egen afdelings interesser, man skal også kunne løfte sig op og i fællesskab tænke på helheden ALBOA.
Du introducerede call-in bestemmelsen. Vil du forklare, hvad det er?
Ja, det er en paragraf i Lov om Almene Boliger, som blev introduceret i 2009. Kort fortalt giver den mulighed for, at et repræsentantskab kan beslutte en renovering på trods af en afdelings beslutning om det modsatte. Altså hvis en afdelings beboere stemmer nej til en renovering, som repræsentantskabet mener er nødvendig, så kan repræsentantskabet tage det op, og stemme den pågældende renovering igennem på trods af afdelingens nej.
Det er sket relativt få gange – blandt andet i Gellerup, men det kan være en virkelighed, som vi kommer til at se ind i.
Vil du vide mere?
Temamødet havde også oplæg fra Anders Leth Nielsen som arbejder med bystrategisk udvikling i Aarhus Kommune samt Aviaja Sigsgaard, centerchef i Landsbyggefonden. Du kan hente alle oplæggene nedenfor.