Aktuelt

ALBOA holdt åbent hus på toppen af Trøjborg

Efter at have været genhuset i næsten et år var beboerne i ALBOAs afdeling i Abildgade onsdag den 23. februar inviteret til åbent hus i den nyrenoverede boligblok fra 1970.

                      Samtlige beboere har været genhuset siden 1. marts 2021, mens ALBOA har renoveret de 79 lejligheder, som boligblokken indeholder.

                      Omkring 30 beboere var dukket op på dagen for at se de mange forandringer i deres hjem. En af de fremmødte beboere var 60-årige Søren Helbo Hansen, som er genhuset i Vejlby Vest, men ellers har boet i Abildgade siden 1. januar 2013.

                      ”Jeg er meget imponeret over det, jeg har set i dag. Det ligner nogle virkeligt lækre lejligheder, vi inden længe kan flytte ind i.”

                      ALBOA forventer, at de første beboere kan flytte ind igen den 1. august 2022.

 

 

 

Søren Helbo Hansen er en af de 79 genhusede beboere. Han glæder sig til at flytte tilbage til Abildgade.

 

ALBOA havde engageret en pølsevogn til åbent hus-arrangementet.