Aktuelt

Genåbning af de boligsociale aktiviteter

Efter lang tids nedlukning åbnede ALBOA's boligsociale baser og beboerhuse igen for aktiviteter den 15. september. Naturligvis med respekt for afstand og afspritning mv. Både for at passe på beboerne men også os selv. Op til genåbningen har vi haft fokus på at indrette lokaler, måle op og sikre at vi overholder retningslinjer for hvor mange man må være. Genåbningen var længe ventet, og mange beboere og ikke mindst de boligsociale medarbejdere havde set frem til dagen. 

 

Ude i P4 mødtes de frivillige tovholdere med aktivitetsudvalget. Naturligvis med god afstand. I Aktivitets- og Kulturhuset P4 starter vi op med at åbne daghøjskolen der tirsdag bød på Mindfulness undervisning i samarbejde med FO. Enkelte aktiviteter vil endnu ikke blive åbnet herunder cafeen men andre af de frivillige aktiviteter kommer til at starte op i det små. 

 

Nabohuset i Viby Syd har også åbnet for beboerne igen – sofaerne er bl.a. skiftet ud med lænestole med god plads imellem, og overalt står der sprit og sæbevand til hyppig anvendelse, så det er trygt og forsvarligt at være samlet.

Vi åbnede dørene kl. 9.00, og allerede kl. 9.05 har de første beboere indfundet sig for at få hjælp og vejledning – Vi tror, de har glædet sig lige så meget som os til genåbningen.